Eksterne projekter
En voksende mængde kilder til dansk kunsthistorie gøres i disse år tilgængelig online. Nedenstående liste kan tjene som overblik over og indgang til vigtige kildesamlinger og -udgivelser, der ikke direkte er affilieret med Kilder til Dansk Kunsthistorie.
Thorvaldsens Museums store og vidtforgrenede onlinearkiv er ikke kun grundlæggende for at forstå Bertel Thorvaldsens liv og værk, men giver i det hele taget et indblik i kunsten i perioden 1770-1850.
Kunstakademiets arkiv i Rigsarkivet er en grundpille i udforskningen af ældre dansk kunsthistorie. Dele af arkivet er digitaliseret som scanninger.
Brygger J.C. Jacobsens arkiv indeholder ikke alene et rigt materiale til Carlsbergs og Carlsbergfondets historie, men i særdeleshed også kilder af kunsthistorisk interesse, herunder vedrørende tilblivelsen af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
Databasen omfatter Ny Carlsberg Glyptoteks og Ny Carlsbergfondets omfattende brevarkiver, herunder brygger Carl Jacobsens righoldige korrespondancer med kunstnere og arkæologer.
Arkivet er et dokumentationscenter for én af Danmarks væsentligste grafikeres arbejde.
Fluxusfestivalen Festival of Fantastics fandt sted i og omkring Roskilde i løbet af ti dage i 1985 og præsenteres her gennem en alsidig dokumentation i form af fotografier, film, breve, manuskripter, interviews mv.
Selvom Henny Glarbos fortegnelse har mange år på bagen, er bogen fortsat nyttig som grundlæggende indføring i og oversigt over kunsthistorisk kildemateriale i Rigsarkivet.