Emner

Kai Nielsen-arkivet

Billedhuggeren Kai Nielsen (1882-1924) opnåede i 1910'erne og 20'erne stor popularitet med både sine statuetter og med større værker til opstilling på offentlige steder. Hans nærmest eksplosive aktivitet affødte et rigt netværk, hvilket hans korrespondance vidner om. Samlinger af Kai Nielsens breve befinder sig i dag på Ny Carlsberg Glyptotek og bliver nu lidt efter lidt offentliggjort i forbindelse med museets særudstilling i 2024.

Klik for nærmere introduktion og søgning.

Sonja Ferlov Mancoba – Udvalgte breve

Den danske billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) er en central kunstner i dansk modernisme. I 1930erne var hun med i gruppen af surrealistiske kunstnere omkring tidsskriftet Linien. I efterkrigsårene deltog hun i udstillingsfællesskaberne Høst og Cobra. Hovedparten af sit liv boede hun i Paris sammen med sin kunstnerkollega og livspartner Ernest Mancoba og deres søn Wonga. Hendes brevvekslinger er en vigtig kilde til indsigt i hendes æstetiske ståsted, samt giver indblik i hendes udstillingshistorik og institutionaliseringshistorie.

Klik for nærmere introduktion og søgning.

Johannes Wiedewelts Nachricht

Billedhuggeren Johannes Wiedewelt (1731-1802) efterlod sig ikke kun et rigt værk, men også en udførlig og helt enestående fortegnelse over sit liv og sine værker. Manuskriptet er i sagens natur en hovedkilde til den tidlige nyklassicistiske skulptur i Danmark og udgives her for første gang i sin helhed.

Klik for nærmere introduktion og søgning.

Arthur Køpckes arkiv

Fra slutningen af 1958 til begyndelsen af 1963 drev Arthur (Addi) Køpcke og hans kone Tut et galleri i København. I begyndelsen var det hovedsagelig informelt maleri, der blev vist, senere nyrealisme og Fluxus. Galleriet fik opmærksomhed, mest blandt kunstnere, men også udenlandske gallerier viste interesse. Herom vidner breve og andet materiale i Arthur Køpcke Arkivet i ARoS, som nu er blevet digitaliseret og gjort tilgængeligt for offentligheden.

Klik for nærmere introduktion og søgning.

Vilhelm Bjerke-Petersens internationale breve

Billedkunstneren og kunstteoretikeren Vilhelm Bjerke-Petersen (1909-1957) var en drivkraft for den danske surrealisme, og han havde enestående tætte forbindelser til den internationale kunstscene i sin samtid. Denne kildesamling placerer Bjerke-Petersen i inderkredsen af den europæiske surrealistbevægelse gennem breve fra André Breton, Paul Éluard, Roland Penrose, Joan Miró, Marcel Duchamp, Hans Arp og Sophie Taeuber-Arp og mange andre prominente kunstnere og kunstteoretikere fra 1930’erne og op til tiden efter Anden Verdenskrig.

Klik for nærmere introduktion og søgning.

Christine Stampes erindringer on Thorvaldsen

Baronesse Christine Stampe (1797-1868) var en af de mest markante personer i Bertel Thorvaldsens (1770-1844) sidste år. Hendes nedskrevne erindringer om billedhuggeren blev udgivet i redigeret form i 1912, mens originalmanuskriptet har ligget forseglet på Thorvaldsens Museum. Det nu publicerede manus leverer detaljerede oplysninger om Thorvaldsens produktion og begivenheder i hans liv og bidrager til at kortlægge hans omfattende nationale og internationale netværk.

Klik for nærmere introduktion og søgning.

Albert Mertz' noteværk

Albert Mertz (1920-1990) efterlod sig en af forrige århundredes mest interessante danske værkproduktioner. Som hovedoverskrift kan man sige han konstant var ude i en undersøgelse af kunsten og, ikke mindst, dens forhold til virkeligheden. Han eksperimenterede, tvivlede og spurgte til hvad er kunst? Han fulgte sin kunstneriske tanke eller ide og udtrykte den i alle medier fra maleri, tegning, collage til skulptur og film. Samtidig var han hele vejen igennem en markant stemme i kunstverdenen med sine mange artikler og tekster, og han fulgte med i udviklingen både herhjemme og internationalt.

Klik for nærmere introduktion og søgning.

Henning Christiansens arkiv 1960-1980

I musikkredse er komponisten Henning Christiansen (1932-2008) mest kendt som et af de vigtigste navne indenfor 1960ernes ”Nye enkelhed” og 1970ernes nyromantik, men han var mindst lige så vigtig for dansk kulturliv som bindeled mellem repræsentanter for forskellige kunstarter – billedkunst, litteratur, teater, film osv. – og som bindeled mellem Danmark og resten af Europa. Hans arkiv lader læseren komme helt tæt på hans kontakter, både med danske eksperimenterende kunstnere, med kredsen omkring den tyske kunstner Joseph Beuys og med socialt engagerede kunstnere, filmmagere og Tv-producere i 1970erne.

Klik for nærmere introduktion og søgning.

J.F. Willumsens arkiv

J.F. Willumsen (1863-1958) er med sin pluralistiske stil og alsidige værkproduktion en ener i dansk kunst. Han var flittig brevskriver, hvilket hans omfangsrige brevarkiv på J.F. Willumsens Museum bevidner. I en række korrespondancer med kollegaer og kritikere fremgår det, hvorledes Willumsens værker, kunstviden og personlighed har ført til beundring og forargelse i samtiden – både i ind- og udland.

Klik for nærmere introduktion og søgning.

Kunstforeningens arkiv 1825-1925

I 1825 stiftedes Kunstforeningen (i dag Kunstforeningen GL STRAND) af overkrigskommissær Johan Christian Fick sammen med akademiprofessorerne J.L. Lund, C.W. Eckersberg, G.F. Hetsch, landskabsmaler J.P. Møller, kunsthistoriker N.L. Høyen og sekretær J.M. Thiele. Foreningen blev i årene herefter ramme om en central del af dansk kunstliv via bestillinger, bortlodninger og ikke mindst udstillinger.

Klik for nærmere introduktion og søgning.

Klingen

Tidsskriftet Klingen, der udkom 1917-1920 med billedkunstneren Axel Salto som primus motor, er et af de mest levende og frodige blandt de danske kulturtidsskrifter. Det er på samme tid broget, rummeligt og skarpt polemisk, og indholdet er i meget høj grad blevet til i dialog med alt det, der foregik i samtidens kunstliv og debat, som var særlig turbulent under modernismens gennembrudsår. Tidsskriftet udviklede sig hele tiden, og korrespondancen omkring den redaktionelle proces er derfor spændende læsning.

Klik for nærmere introduktion og søgning.

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

Martinus Rørbye (1803-1848) var den store rejsende blandt ”guldalderens” kunstnere. Rastløsheden og eventyrlysten drev Rørbye til ikke alene at udforske Norge, Tyskland, Nederlandene og Italien, men endda også at besøge Grækenland og Konstantinopel. På disse rejser var dagbogsskriveriet et fast ritual, og de bevarede dagbøger er den mest fuldstændige kilde til en dansk kunstners studierejse i 1800-tallets første halvdel.

Klik for nærmere introduktion og søgning.

Emil Hannovers arkiv

Emil Hannover (1863-1923) var Den Hirschsprungske Samlings første direktør og var en af de toneangivende kunstkritikere omkring år 1900. De mange typer af netværk, der knytter sig til hans position som museumsmand, kunstkritiker og aktiv forfatter, er repræsenteret i hans arkiv, der tæller ca. 6500 breve fordelt på omkring 825 brevskrivere.

Klik for nærmere introduktion og søgning.

Fynbomalernes arkiver

Museerne i Faaborg og Kerteminde ligger inde med de vigtigste samlinger breve og dagbøger fra kunstnerkredsen kendt som Fynboerne, hvis centrale figurer var Peter Hansen, Johannes og Alhed Larsen, Fritz og Anna Syberg og Jens Birkholm. Dette materiale kaster lys over kunstnernes privatliv, deres kunstneriske virke og oprettelsen af deres helt eget museum.

Klik for nærmere introduktion og søgning.

Skovgaardarkivet i Viborg

Gennem 1800-tallet fostrede Skovgaard-familien nogle af landets bedst kendte kunstnere, såsom P.C. Skovgaard og hans børn Joakim, Niels og Susette. Skovgaard Museets mere end 5000 breve til og fra Skovgaard-familiens medlemmer tegner et spændende billede af familiens centrale rolle og betydning i periodens danske kunstliv.

Klik for nærmere introduktion og søgning.

Elisabeth Jerichau Baumann – Breve fra London

Maleren Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) var en ener i ”guldalderen”, men vanskelighederne med at blive accepteret af det danske kunstmiljø betød, at hun tidligt vendte blikket mod den internationale kunstmetropol London. Gennem kunstnerens egne ord tegnes et nuanceret portræt af Baumann, som den handlekraftige kosmopolit, der udfordrede den konventionelle kunstnerrolle.

Klik for nærmere introduktion og søgning.

Johan Thomas Lundbyes dagbøger

Fra 1842 til sin død i 1848 førte Johan Thomas Lundbye dagbog, ikke som et sted at notere trivielle hændelser men snarere for at samle sine overvejelser om kunstnerens plads i verden, om tro, skæbne, kunst og kærlighed. Dagbøgerne er en vigtig kilde i dansk kunsthistorie, som nu for første gang udgives i sin helhed.

Klik for nærmere introduktion og søgning.